Føl dig skøn og godt tilpas i din graviditet

Mange gravide kvinder føler sig ikke særlig godt tilpas i deres voksende krop. En af de mange udfordringer gravide kvinder har, er, at de ikke føler, at de har overskud og at de ikke føler sig moderigtige. I første trimester overvældes kroppen med træthed og måske lidt kvalme. Bukserne begynder at stramme og håret klasker sammen.

I andet trimester begynder kroppen for alvor at vokse. Det betyder for rigtig mange, at de skal anskaffe sig en ny garderobe, hvilket kan være en dyr investering og investeringer er der rigeligt af, når der er en lille ny på vej. Men i denne artikel får du lidt gode råd, så du som gravid, både kan føle dig bedre tilpas og mere moderigtig til en billig penge.

Spis sundt og ikke for to

Når du er gravid, er det vigtigt, at du får en sund og varieret kost. Det er også vigtigt, at du følger de anbefalinger Sundhedsstyrelsen har i forhold til vitaminer og kosttilskud. Du kan finde al den information, du skal bruge om vitaminer og kosttilskud som gravid her. For at være sikker på, at du spiser sundt og varieret, kan du følge de 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen.

Og så skal du huske, at det ikke er nødvendigt at spise for to. Alt du har brug for af ekstra energi, er i starten af din graviditet faktisk kun 100 kalorier mere om dagen, dette stiger igennem graviditeten og ender i slutningen af graviditeten på 500 kalorier om dagen. Et gennemsnitligt kalorieindtag for en kvinde i den fødedygtige alder ligger mellem 1800-2200 alt efter aktivitetsniveau. Dermed er det altså begrænset, hvor meget ekstra mad du har brug for som gravid.

Lyt til din krop og få lidt motion

En gravid krop er helt formidabel til at fortælle, hvad den har brug for. Gravide kvinder, som lytter efter og giver kroppen det, den har brug for, føler sig ofte bedre tilpas, end kvinder som overhører kroppens signaler. Så hvis du for eksempel føler dig enormt træt, er der god grund til at slappe af og sove lidt mere.

Men det er faktisk også vigtigt, at du styrker din krop med daglig motion. Mange undersøgelser har vist, at 30 minutters daglig motion styrker din krop og gør både din graviditet og fødsel nemmere. Så sørg for at få pulsen i vejret i 30 minutter dagligt hele graviditeten igennem.

Genbrug er godt

De fleste kvinder har i forvejen nogle store kjoler eller skjorter gemt i deres skab, som rent faktisk sidder pænt på din krop, selvom den er under ombygning. Det kan for eksempel være store skjorter, som dækker maven rigtig fint og med et par billige stretch bukser til gravide, kan du måske bruge mere fra skabet end du troede.

Har du nogle veninder med små børn, har de måske noget tøj til gravide, som du kan låne. På den måde kan du på lånemarked, få skabt dig en fin garderobe til brug graviditeten igennem. Hvis du er en af de første i venindegruppen, som skal have småbørn, er det muligt at købe ventetøjet brugt. Der findes et hav af hjemmesider som tilbyder reshopping af blandt andet ventetøj.

Når du vælger genbrug, kan du også have god samvittighed både over for miljø og pengepung. Det kan måske være med til, at du føler dig bedre tilpas.

Share this post

There are no comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Start typing and press Enter to search

Shopping Cart